Intranet for beboere

Velkommen til Frederiks Brygges intranet for beboere.

Her kan du som lejer holde dig orienteret om, hvad der sker i området, finde kontaktoplysninger samt praktisk information, som vedrører dit lejemål.

Om Frederiks Brygge

Frederiks Brygge er Københavns nye bydel, som er attraktivt beliggende direkte til vandet i den sydlige del af Københavns Havn.

På Frederiks Brygge er der indkøb, skole og daginstitution med både vuggestue og børnehave. Og hele kvarteret er forbundet via stisystemer, som gør det sikkert og trygt at færdes for store og små. Du kan købe italienske delikatesser i Stålhallen, og om få år kan du sidde på en af de hyggelige caféer og nyde udsigten over vandet. Og så har området fået sin hel egen Netto lige ved p-huset.

Bydelens samlingspunkt er havnebassinet. På træbryggen langs kajen er der plads til din kajak eller jolle, og her er rig mulighed for aktivitet, fællesskab eller bare nyde roen ved vandet. Havneringen, en smuk rute rundt om Københavns inderhavn på i alt 13 km, løber langs vandet gennem Frederiks Brygge, og du kan cykle til Rådhuspladsen på blot 15 minutter.